Nyheder

Arbejdstilsynet smiley

Marie-Louise og Romar har netop været til ECCO cup for juniorer i Herning d. 31/10 – 2/11, hvor hun for anden gang gik i finalen. Hun endte på en samlet 11plads ligesom til DM.

Dette gør at hun er kvalificeret til den endelig finale i Vallensbæk d. 5-7/12.08.

ECCO cup er en landsdækkende dressur cup der løber over 3 kvalifikationsrunder, hvoraf de 15 ekvipager med højeste pointsum, og deltagelse i min. 2 finaler til kvalifikationsstævner, er kvalificeret til den endelige finale.

Ydermere kan vi fortælle at Marie-Louise og Romar skal til talentsamling hos landstræner Jon D. Pedersen nu på lørdag d. 8/11.08


Marie-Louise Larsen fra Faxe Køre- og Rideforening har i w-e d. 15-17 august deltaget i DM for juniorer i dressur på sin dejlige sorte hingst ”Romar”. DM blev afholdt af Sportsrideklubben Vallensbæk.

DM strækker sig over 3 dage med indledende klasse fredag, heraf går de 24 bedste videre til lørdagens konkurrence. Søndag rides finalen, hvor de 15 bedste fra de to første dage deltager.
Søndagens finale rides i kûr som er et selvkomponeret program til musik. Der er helt klare regler for hvilke øvelser der skal vises og i hvilken sværhedsgrad de må udføres. Herefter skal man finde musik, der passer til hestens takt i både skridt, trav og galop.
Marie-Louise og Romar havde deres bedste ridt i denne kûr og blev nr 11 i den samlede stilling, hvilket er et rigtig flot resultat, da hun kun har haft Romar i 5 måneder.

Marie-Louise har redet siden hun var 5 år gammel og har sin daglige gang på Kastaniegaardens Ridecenter i Ebbeskov ved Faxe, der ejes af hendes forældre Lisbeth og Jørgen-Henrik Larsen.

Marie-Louise og Romar trænes i det daglige af Anne Troensegaard.

Marie-Louise & Romar

Fotograf: Lisbeth Larsen